Formandens beretning for REOS 2009.

Generalforsamling d. 19. november 2009.

 

Vinterturnering.
Sæson 2008/2009 blev afviklet med 9 hold.
Til sæson 2009/2010 er det forsøgt både at gennemføre en turnering for 7 mands
indenfor turneringens aldersgruppe og for 11 mands.
Desværre har dette ikke være muligt og nu bliver turneringen afviklet med kun 5 hold.

11 mands turnering.
I Old Boys er der spillet 60 kampe og uddelt 14 gule kort og 2 røde kort.
I Old Star er der spillet 132 kampe og uddelt 35 gule kort og 6 røde kort.
Bestyrelsen er meget betænkelig i forhold til tilmelding af Old Boys hold, hvor flere
og flere klubber ikke ser sig i stand til at stille hold. Derfor har bestyrelsen sendt en
rundspørge til klubberne med tanker om ændring af aldersgrupper for fremtidigt
ikke at miste vores Old Boys gruppe.
Forslag herom til generalforsamlingen.

7 mands turnering.
Veteranerne har spillet 132 kampe og der uddelt 39 gule og 5 røde kort.
Super Veteranerne har spillet 90 kampe og der uddelt 14 gule og 2 røde kort.
Old Master har spillet 90 kampe og der er uddelt 5 gule og ingen røde kort.
Det tyder på at turneringen indenfor disse aldersgrupper vil blive fyldt helt op
til næste sæson.
Den årlige afslutning blev for Veteraner og Super Veteraner afholdt i Roskilde idrætspark
med over 100 deltagere.
Himmelev lagde igen i år hus til afslutningen for Old Master med ca. 50 deltagere.
Det var dejligt at se så mange deltagere til nogle rigtig gode og hyggelige afslutninger.

Dommermøde.
Som det er blevet sædvane har vi igen i år holdt dommermøde som afslutning af
sæsonen og der var deltagelse af 25 dommere. Der blev udvekslet erfaringer for
sæsonen der er gået.
dommersiden var ligesom bestyrelsen betænkelige ved udviklingen indenfor den
manglende tilslutning i Old Boys afdelingen og der kom forslag om ændringer såsom
7-mandsbold og kontakt til de enkelte klubber.
Dommersiden lagde også vægt på at holdene hilste på hinanden inden kampene og
holdte hinanden op på at baner, mål og bolde tjekkes inden kamp.

Regnskab.
Regnskabet for 2009 ser fornuftigt ud med et rimeligt overskud, men hvis forventningerne
til 2010 holder vil det ikke være muligt at lave overskud hvilket ikke er tilfredsstillende
for foreningen.
Derfor har bestyrelsen besluttet at hæve kontingentet med 100 kr. så det svarer overens
med sidste år.

Sæson 2010.
Tilmelding og afmelding af hold vil i lighed med sidste år kunne foretages på hjemmesiden
frem til den 31. december.
Bestyrelsen henstiller klubberne til at ajourføre diverse mail adresser, så vi er sikre på
at information kommer frem.

 

Tak for en god og spændende sæson

 

 

På bestyrelsens vegne
Bjarne Obel